 | | |

 Se billedfortællingen »Den sidste Tid« her.
|
»Den sidste Tid« i verdens rigeste land
Danmark er et lidet, fattigt land – selvom Thor Pedersen mener, vi er så rige, at vi kan købe hele verden! Nu er sygehusene blevet så store og specialiserede, at patienterne sorteres af hensyn til effektiviteten. De unge og arbejdsduelige skal ha' plads i intensivafdelingernes senge, og så må de gamle ud på lange ambulancerejser og dø i Esbjerg, Flensborg eller Næstved – inden den sidste, store rejse. Min gamle kollega, pressefotograf Jørgen Flemming, har begået endnu et af sit livs talrige, fotografiske mesterværker. Mens vi var unge, og altid på farten mellem Kurt Carlsen i New Jersey, Hans Martin Schleyer i Køln eller på sommerbesøg hos Mogens Glistrup i Rønne, talte vi ofte om livet og døden. Og beskrev det hele i realistiske reportager.
Set fra kanten af Livets Bænk Det var livets muntre sider i ord og billeder, eller vi var tæt på katastrofer og tragedier. Livet gik sin gang. Flemming og jeg kom selv til at sidde yderst på generationsbænken, og det er herfra, der nu er tid til kigge i Livets Bakspejl. Flemming har taget et mesterligt kik. Da hans far fik diagnosen kræft, blev den gamle maler og amatørfotograf i Nyborg enig med sin søn om, at de to i samarbejde skulle fortælle historien om »Den sidste Tid«. Hvordan er det at leve sin sidste tid – og dø – på et dansk plejehjem? Denne unikke billedserie er rørende. Den er vemodig. Smuk. Fortællende. Gribende... Underlægningsmusikken har far og søn valgt i fællesskab i »Den sidste Tid«‹. Mens håndværksmaleren og amatørfotografen lod mesterfotografen og billedjournalisten Jørgen Flemming fokusere på den vej, vi alle skal. Mens døren på vejen ud af livet stod på klem, skabtes en helt usædvanlig epos af forholdet mellem far og søn. Det er en stærk billedreportage om livet på et plejehjem i Dagens Danmark.
|